Junior Marketingkonsulent | ADmire

Ledig stilling

Junior Marketingkonsulent

Du er med til at fylde toppen af tragten - fra idé og eksekvering til de leads, der rent faktisk konverterer.

Send din ansøgning

Som ny junior marketingkonsulent hos ADmire refererer du direkte til Head of CEO Office & Marketing og er med fra dag ét, når kampagnerne bliver til virkelighed. Du er med til at fylde toppen af tragten - fra idé og eksekvering til de leads, der rent faktisk konverterer.

Denne rolle er til dig, der brænder for at knække koden bag gode konverteringer, elsker at se tal rykke sig - og som ikke er tilfreds, før leadet rent faktisk bliver til en kunde. Du tænker ikke kun i kampagner, men også i opfølgning: hvordan finder vi de rigtige leads, og hvordan sikrer vi, at de bliver fulgt til dørs?

Det får du

Hos ADmire får du ikke bare en titel - du får ansvar fra dag ét og frihed til at forme din egen faglige retning. Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder hands-on med e-mail marketing, digitale kampagner og data, og hvor dit fingeraftryk kan spores direkte i resultaterne.

Du vil

  • 1 Være med til at skabe kontakt til nye kunder gennem dine kampagner
  • 2 Tage kontakten selv, når en kampagne har vakt interesse
  • 3 Skabe indhold, der understøtter historien, vi fortæller
  • 4 Springe til på tværs af markedsføringsopgaver, alt efter hvad ugen kræver
  • 5 Have styr på det administrative, der hører med
  • 6 Blive en del af et team, der sætter pris på nysgerrighed, selvstændighed og gå-på-mod - uden at glemme at have det sjovt undervejs

Det er dig, vi leder efter, hvis du

  • Er i starten af din karriere og søger et sted, hvor du kan lære marketing-håndværket af erfarne kollegaer
  • Har stiftet bekendtskab med e-mail marketing og digitale kampagner (fx via HubSpot eller lignende værktøjer)
  • Formulerer dig skarpt, både i skrift (e-mails, SoMe, landingssider) og i tale - flydende dansk er et must
  • Ikke er bange for at gribe telefonen, hvis det er det, der skal til for at få et lead i mål
  • Har interesse for digital marketing, leadgenerering og kundeoplevelsen
  • Er en fed kollega, der værdsætter fællesskabet og den gode stemning
Opstart · September 2026

En arbejdsplads med fokus på fællesskab

ADmire er en IT-virksomhed i vækst. Og ja, der er fart på (på den fede måde!). Her får du ansvar fra dag ét, lærer hele marketingmaskinen at kende og arbejder med kollegaer, der elsker at have det sjovt.

Hos os går professionalisme hånd i hånd med en stærk fællesskabskultur, hvor det er vigtigt, at vi har det fedt sammen og kender hinanden godt på tværs af forretningen - og hvor det bliver prioriteret af ledelsen.

Vi tror nemlig på, at fællesskab, sparring og gode grin er med til at skabe endnu bedre resultater og en god arbejdsplads.

Skal du være med på Team ADmire?

Vi hører meget gerne fra dig allerede nu. Send din (korte) ansøgning og dit CV - og hellere i dag end i morgen.

job@admire.dk

Spørgsmål? Skriv endelig til os!
job@admire.dk

OBS: på grund af sommerferieperioden kan du forvente lidt længere svartid end vanligt.