Juniorsælger/leadspecialist
Som ny juniorsælger / leadspecialist hos ADmire refererer du direkte til Head of CEO Office & Marketing og er med, hvor tingene sker fra dag ét. Du hjælper med at holde den kommercielle motor kørende – fra at finde de rigtige leads til at sikre, at opfølgningen sker.
Salg er ikke noget, du læser om i en manual. Du er med i det fra starten – du finder potentielle kunder, tager kontakt og lærer, hvad der skal til for at flytte nogen fra “aldrig hørt om jer” til “lad os tage et møde”. Denne rolle er til dig, der elsker jagten på leads og motiveres af at skabe konkrete resultater. Ambitionen er, at du udvikler dig til en stærk kommerciel profil.
Hos ADmire får du ikke bare en titel – du får ansvar fra dag ét og mulighed for at forme din egen karrierevej. Som junior sælger/ leadspecialist bliver du en del af et team, hvor vi arbejder hands-on med digitalt salg, marketing og kunder, og hvor dine ideer og indsats kan ses direkte i resultaterne.
Du vil:
✓ Er drevet af salg og resultater – du elsker jagten på leads og nye kunder og har store salgsambitioner
✓ Har erfaring med kontakt til kunder (det kan fx være telemarketing, mødebooking eller butikssalg)
✓ Tager initiativ og er ikke bange for at tage telefonen eller kontakte kunder digitalt
✓ Er stærk til kommunikation, både skriftligt (e-mails, digitale kampagner) og mundtligt – flydende dansk er en nødvendighed
✓ Har interesse for digitalt salg, marketing og leadgenerering
✓ Er en fed kollega, der værdsætter fællesskabet og den gode stemning 😊
Du vil indgå i et 18 måneders forløb, som giver dig en unik mulighed for at lære hele den kommercielle maskine at kende.
Undervejs får du ansvar, tæt sparring med ledelsen og senere i forløbet dit eget budget og kommercielle mål, som du skal arbejde med og skabe konkrete, målbare resultater på.
Ambitionen med forløbet er, at du efter de 18 måneder har udviklet dig til en stærk kommerciel profil – typisk med fokus på salg og kundeudvikling og sandsynligvis bliver vores nye supersælger 😊
Opstart: August 2026
ADmire er en IT-virksomhed i vækst. Og ja, der er fart på (på den fede måde! 😊). Her får du ansvar fra dag ét, lærer hele den kommercielle maskine at kende og arbejder med kollegaer, der elsker at have det sjovt.
Hos os går professionalisme hånd i hånd med en stærk fællesskabskultur,. hvor det er vigtigt, at vi har det fedt sammen og kender hinanden godt på tværs af forretningen – og hvor det bliver prioriteret af ledelsen.
Vi tror nemlig på at fællesskab, sparring og gode grin er med til at skabe endnu bedre resultater og en god arbejdsplads.
Selv om forløbet først starter på den anden side af sommerferien, vil vi meget gerne høre fra dig allerede nu.
Så hvis det lyder som et forløb for dig, så send din (korte) ansøgning og dit CV afsted til job@admire.dk (skriv ’Leadspecialist’ i emnefeltet) – og hellere i dag end i morgen 😉
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at tage fat i Head of CEO Office & Marketing, Denise Krogstrup Thomassen, på tlf.: +4593390767 eller mail: dkt@admire.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!