Vi søger en ny kollega til vores Customer Success-team
Customer Success Manager til fleksible medarbejdergoder
Hos ADmire hjælper vi danske virksomheder med at få styr på deres IT – fra device lifecycle management til fleksible medarbejdergoder og managed services. Vi er cirka 70 kolleger, der tager arbejdet seriøst, men ikke os selv alt for højtideligt 😉 Nu mangler vi en Customer Success Manager, der kan sikre, at vores kunder ikke bare bliver kunder – de bliver ved med at være det, fordi de faktisk får noget ud af det.
Send din ansøgningOm jobbet
Dit primære ansvar bliver driften af vores kunders CYOD (Choose Your Own Device)- og bruttolønsordninger, efter aftalen er landet. Det betyder onboarding af nye ordninger, løbende drift og support, og – ikke mindst – at spotte de muligheder for udvidelse og optimering, som kunden ikke selv har øje for. Du bliver den, der ved præcis, hvordan en fleksibel device-ordning fungerer bedst i praksis, og som sikrer, at kunden får mest muligt ud af den fra dag ét. Du arbejder tæt sammen med salg, så overleveringen føles sømløs, og med driften, så du altid ved, hvad der rent faktisk foregår hos kunden.
Dine primære opgaver bliver:
- Onboarding og implementering af nye CYOD- og bruttolønsordninger hos kunder
- Løbende drift, support og optimering af eksisterende ordninger
- Rådgivning om, hvordan virksomheder får mest muligt ud af deres fleksible device-ordning – økonomisk og praktisk
- Ansvar for kundetilfredshed, fastholdelse og identifikation af mersalgsmuligheder inden for CYOD og bruttoløn
- Tæt samspil med salg og teknik, så kunden aldrig føler sig tabt mellem stolene
Vi tror, du vil trives hos os, hvis du...
- Har erfaring med Customer Success eller drift af Choose-Your-Own-Device-koncepter og/eller bruttolønsordninger fra tidligere roller, og ved, hvordan man holder dem kørende problemfrit
- Har generel erfaring med kundeservice inden for IT-hardware eller mobility-løsninger
- Er det helt perfekte mix af at være hammerdygtig til struktur og et menneske-menneske, der har flair for at bygge stærke relationer
- Trives i et mindre miljø, hvor du kan mærke, at dit arbejde betyder noget
Det er ikke et krav at kunne krydse alle punkter af – men jo mere du nikker genkendende til listen, jo mere skal vi nok snakke sammen.
Vi tilbyder
- Kunder, du faktisk får lov til at hjælpe – ikke bare administrere
- Kolleger, der bakker dig op, og en direkte vej til beslutningerne
- Frihed under ansvar og en arbejdsplads, hvor humor er tilladt (opfordret, faktisk)
En arbejdsplads med fokus på fællesskab
ADmire er en IT-virksomhed i vækst. Og ja, der er fart på (på den fede måde!). Her får du ansvar fra dag ét, lærer hele den kommercielle maskine at kende og arbejder med kollegaer, der elsker at have det sjovt.
Hos os går professionalisme hånd i hånd med en stærk fællesskabskultur, hvor det er vigtigt, at vi har det fedt sammen og kender hinanden godt på tværs af forretningen – og hvor det bliver prioriteret af ledelsen.
Vi tror nemlig på, at fællesskab, sparring og gode grin er med til at skabe endnu bedre resultater og en god arbejdsplads.
Skal du med på Team ADmire?
Send en kort ansøgning samt dit CV til job@admire.dk – mærk den "Customer Success". Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende den afsted allerede i dag.
Send ansøgning til job@admire.dktsa@admire.dk