Logistikmedarbejder
Vil du være med til at hæve standarden inden for IT‐service og infrastruktur løsninger?
Trives du i en ambitiøs IT‐virksomhed med store vækstmål?
Vil du være med til at forme og udvikle en central del af virksomheden?
Så er stillingen som Lagermedarbejder hos ADmire måske noget for dig!
Vi er et løsningsorienteret IT service og infrastruktur hus, som leverer innovative og værdiskabende IT‐Løsninger.
Vi er ekstremt kundefixerede, altid i gang med at forbedre os, respektfulde i vores tilgang til kunder og kollegaer, deler vores succes, agerer som ejere og fortsætter med at vokse – som virksomhed og mennesker.
Vi har lavt sygefravær, lang anciennitet og høj tilfredshed hos vores fantastiske medarbejdere.
Virksomheden oplever kraftig vækst og du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og chef.
Du vil få et stort ansvar, men også store frihedsgrader og gode muligheder for at udvikle dig og afdelingen.
Vores lager udgør et centralt og vigtigt element i en lang række af vores løsninger.
Opgaverne spænder bredt, blandt andet pluk/pak, håndtering af udstyr til lager/service, håndtering af reservedelslager, håndtering af fragtmænd, kørsel og diverse ad‐hoc opgaver.
Der løses også projekt‐baserede opgaver, som lasergravering og konfiguration af arbejdsstationer.
Vi understøtter blandt andet store SKI aftaler til det offentlige, sammen med vores partnere.
Arbejdsmængden har store udsving i forhold til projekter, sæson og kompleksitet, og planlægning er afgørende for afdelingens succes.
Vores lager har i dag 10 fantastiske og dygtige medarbejdere, og er i rivende udvikling.
Du går forrest og er med til at udvikle afdelingen, sammen med vores teamleder for lageret.
Vi lægger vægt på dybdegående logistikerfaring (ordre‐ekspedition, pluk/pak, produktion, varemodtagelse) samt at du har et stort drive. Du er erfaren, sætter barren for seriøsitet og professionalisme højt. At have struktur, ordenssans og disciplin er en selvfølge for dig.
Vi ønsker at sætte standarden inden for IT‐løsninger for vores kunder og medarbejdere, og du skal sammen med dine kollegaer være med til at understøtte vores ambition.
✔️ Du kan identificere dig med vores værdigrundlag, og fremhæver under ansøgning og evt. samtale hvorfor og hvordan
✔️ Du har flere års erfaring som produktionsmedarbejder, gerne med særlige ansvar
✔️ Du er seriøs, struktureret, fuld af ordenssans og disciplin
✔️ Du har masser af positiv energi
✔️ Du har et godt IT‐kendskab og begår dig naturligt i excel
✔️ Du har lyst til at lære nye ting og udvide dit kendskab til ADmires specifikke produkter og løsninger
✔️ Du er fleksibel
✔️ Du har et truck‐certifikat
Løn efter kvalifikationer, erfaring, og kompetencer.
Virksomheden tilbyder også sundhedsforsikring, flere sociale arrangementer samt en indbydende frokostordning.
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send os en ansøgning, dit CV og et vellignende billede af dig. Stillingen ansøges på job@admire.dk mærket ”Produktionsmedarbejder til lager”.
Vi glæder os til at høre fra dig!
ADmire blev stiftet april 2007 og beskæftiger i dag ca. 75 top engagerede og dygtige medarbejdere. Vi blev gazelle i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 og er derfor med i en eksklusiv skare af få gazellevirksomheder i Danmark, som er gengangere siden 1995.