Agil Studentermedhjælper
Vil du være med til at hæve standarden inden for IT‐service og infrastruktur løsninger?
Trives du i en ambitiøs IT‐virksomhed med store vækstmål?
Kunne du tænke dig at være en del af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet?
Så er stillingen som Commercial studentermedhjælper hos ADmire måske noget for dig.
Vi er et løsningsorienteret IT‐service og infrastruktur hus, som leverer innovative og værdiskabende IT‐Løsninger.
Vi er ekstremt kundefixerede, altid i gang med at forbedre os, respektfulde i vores tilgang til kunder og kollegaer, deler vores succes, agerer som ejere og fortsætter med at vokse – som virksomhed og mennesker.
Vi har lavt sygefravær, lang anciennitet og høj tilfredshed hos vores fantastiske medarbejdere. Vi har gode erfaringer med at kunne tilbyde et fast arbejde til vores studerende medarbejdere, efter endt uddannelse.
Virksomheden oplever kraftig vækst, og du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer og chef. Du vil får ansvar, men også store frihedsgrader og gode muligheder for at udvikle dig i et deltidsjob, som kan kombineres med dit studie.
Som studentermedhjælper bliver du en del af vores kommercielle division, men du vil komme til at arbejde med opgaver og projekter på tværs af flere forskellige afdelinger.
Vi er på en mission for at levere mest mulig værdi for kunden og ADmire ‐ og samtidigt bidrage med at alle enderne bindes sammen. Selv om flere løsninger ligner hinanden, kan der være forskel fra sag til sag, og det går meget hurtigt.
”Vi ønsker at levere verdensklasse service fra A‐Z på vores løsninger hver gang, og vi skal sammen understøtte vores ambitioner. Alle arbejdsopgaver er ikke sat på forhånd, men vi forestiller os at du vil få berøringsflader med alle områder af vores scale up virksomhed. Du vil organisatorisk være tilknyttet den kommercielle division, men du vil også blive sat til at understøtte administrative opgaver på tværs af både vores konsulentvirksomhed, customer service, produktion, logistik, IT security osv.”
– fortæller din kommende leder, Kasper.
For at blive en succes i denne rolle skal du derfor ikke være bange for at springe ud i nye ting, og du skal være frisk på en omskiftelig hverdag.
Du behøver ikke være ”ekspert” på noget – du skal bare have lysten til at lære og udfordre dig selv.
Vi ser gerne, at du har været i gang med din uddannelse i mindst et års tid – og så vægter vi din interesse for teamsamarbejde højt.
Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med din chef og kollegaer, og er med til at forme arbejdsdagen optimalt i en afdeling, hvor der er meget travlt, men med dygtige, glade og gode kollegaer.
✔️ Du kan identificere dig med vores værdigrundlag, og fremhæver under ansøgning og evt. samtale hvorfor og hvordan
✔️ Du har interesse for processer
✔️ Du er flittig, og har masser af gåpåmod – og positiv energi
✔️ Du er parat til at assistere hvor der er behov, også med lavpraktiske opgaver
✔️ Du har et godt IT‐kendskab, og begår dig naturligt i excel og PowerPoint
✔️ Du er serviceminded og imødekommende over for kollegaer og kunder
✔️ Du kan prioritere og arbejde struktureret med flere arbejdsopgaver/bolde
✔️ Du har lyst til at lære nye ting og udvide dit kendskab til firmaets specifikke produkter og løsninger
✔️Du er frisk på at begå dig og hjælpe på tværs af afdelinger i organisationen
✔️ Du er en teamplayer
Stillingen er på cirka 15‐20 timer ugentligt, hvor arbejdstiden ligger mandag‐fredag inden for normal kontortid – og hvor der tages højde for eksamensperioder.
Da vi mangler de ekstra hænder allerede nu, søger vi en kandidat, som kan starte hurtigst muligt.
Vi tilbyder også sundhedsforsikring samt flere sociale arrangementer.
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning / kort video og et CV med et vellignende billede til os, hvor du beskriver, hvorfor at du er den rigtige.
Stillingen ansøges på job@admire.dk – mærk ansøgningen ”Studentermedhjælper, Salgskoordinator”. Du kan også indsende din ansøgning ved at trykke på knappen nedenfor.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til Head of Strategy & Commercial Growth, Kasper Ryt‐Hansen på tlf. 31142659 eller krh@admire.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
ADmire blev stiftet april 2007 og beskæftiger i dag ca. 75 top engagerede og dygtige medarbejdere. Vi blev gazelle i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 og er derfor med i en eksklusiv skare af få gazellevirksomheder i Danmark, som er gengangere siden 1995.