IT-SIKKERHED
Overbevis ledelsen om IT-sikkerhed
Dette skal du fokusere på
IT-SIKKERHED
Dette skal du fokusere på
Det kan være svært at overbevise sin ledelse om at investere i IT-sikkerhed. I dette blogindlæg får du derfor fem gode råd, der kan hjælpe dig med at overbevise din ledelse om vigtigheden af at sikre jeres virksomhed mod hackerangreb.
Føler du, at du løber hovedet mod muren, hver gang du prøver at overbevise din ledelse om at spytte penge i at styrke jeres IT-sikkerhed? Så er du ikke alene. Hos rigtig mange små- og mellemstore virksomheder er IT-sikkerhed et abstrakt begreb, som kan være svært at forholde sig til. Ofte er der nemlig fokus på forretningen her og nu, og ikke “hvad nu hvis”-spørgsmål vedrørende jeres IT-sikkerhed længere ude i fremtiden.
Mere og mere kommunikation og dataudveksling mellem virksomheder er blevet digitaliseret, og derfor er der i dag et langt større behov for IT-sikkerhed end tidligere. Det kan nemlig have betydelige konsekvenser, hvis en virksomhed rammes af et hackerangreb. Det kan både være direkte økonomiske konsekvenser, da det er dyrt at få sin data tilbage, men det kan også påvirke din virksomheds omdømme negativt hos både kunder og investorer, og altså have negativ indflydelse på din forretning fremadrettet.
Selvom du måske allerede ved, hvor vigtigt det er at have styr på jeres IT-sikkerhed, så kan det alligevel være en udfordring at overbevise din ledelse. Derfor har vi samlet fem gode råd nedenfor, som forhåbentligt kan hjælpe dig godt på vej, så I kommer til at stå stærkere mod hackerangreb.
Der er flere måder, hvorpå du kan synliggøre konsekvenserne for din leder, herunder den væsentligste; at udarbejde en konkret risikovurdering. En risikovurdering fremhæver nemlig hvilke områder, hvor det er oplagt og vigtigt, at din virksomhed griber ind. Samtidig medvirker det til, at ledelsen nemmere kan forholde sig til de risici der opstår, hvis de ikke investerer i IT-sikkerhed.
En risikovurdering giver bl.a. overblik over virksomhedens følsomme data og systemer, hvor sårbar virksomheden er over for IT-sikkerhedstrusler samt de mulige konsekvenser, hvis jeres systemer bliver hacket, og i mister værdifuld data.
Det er vigtigt at gøre sikkerhedstruslerne så håndgribelige som muligt, når du skal sælge IT-sikkerhed til ledelsen. Du kan gribe det an på flere måder – for eksempel kan du fortælle om de mest hyppige trusler, herunder hvordan disse trusler typisk rammer virksomheder, der ligner jeres. Det kan både være trusler, som jeres type virksomhed er ekstra udsatte for, eller overordnede IT-sikkerhedstrusler, der rammer mange virksomheder – fx phishing eller ransomware.
Præsentér din ledelse for en rapport i prioriteret rækkefølge. Hvilke kortsigtede og langsigtede tiltag er nødvendige i jeres virksomhed. Hvilke tiltag er need-to-have, hvilke er nice-to-have, og hvor får I mest bang for the buck.
Ledelsen har det med at stille sig på hælene, hvis der skal afsættes penge fra budgettet til noget abstrakt og uhåndgribeligt. Det er derfor vigtigt, at du fremlægger en potentiel investering i IT-sikkerhed så beslutningsklar som muligt. Det kan for eksempel være, at der for at forbedre jeres IT-sikkerhed skal investeres i ny software, oplysningskampagner til jeres medarbejdere eller ekstern IT-revision. For er få ledelsen med ombord, og overbevise dem om, at det er en investering der betaler sig, kan du bl.a. lægge vægt på følgende:
• Hvilke konsekvenser der er, hvis virksomheden ikke er beskyttet
• Hvilke konkrete redskaber, I skal bruge i IT-afdelingen for at kunne beskytte virksomheden effektivt
• Sidst, men ikke mindst; et helt konkret bud på, hvor meget det vil koste at investere i de nødvendige tiltag og sikkerhedsløsninger, der kræves.
Udover de vigtige fordele en investering i IT-sikkerhed giver internt i jeres virksomhed, så er der også en række merværdi forbundet med en investering i IT-sikkerhed. Her er nogle forslag til, hvordan du kan kommunikere disse udadtil.
• Først og fremmest er den daglige drift afhængig af, at jeres data er beskyttet mod cybertrusler, og at jeres systemer kører optimalt. Af den grund skal IT-sikkerheden prioriteres.
• Udadtil er jeres renommé og troværdighed hos kunder såvel som investorer afgørende. Hvis kundedata lækkes kan det, som nævnt tidligere, have afgørende betydning for virksomhedens fremtid, og i værste fald ruinere virksomheden.
• Sidst, men ikke mindst, handler IT-sikkerhed i høj grad også om at tage socialt ansvar. Med det skal forstås, at virksomheder ofte blot er ét led i en lang kæde af sammenhængende udvekslinger af data og digital kommunikation på tværs af forskellige virksomheders værdikæder.
Når man har det overordnede ansvar for at virksomheden er godt beskyttet på IT-fronten, må man indse, at der i dag er behov for specialiserede kompetencer; Cyber Security anno 2022 er blevet så avanceret at det er noget man arbejder dedikeret med! Overvej om det er tilstrækkeligt at dit hostingfirma også varetager sikkerheden i din virksomhed.
Vi anbefaler, at du tager en snak med en dedikeret sikkerhedspartner, der har specialiserede kompetencer og kan hjælpe med at oplyse dig samt adressere problemstillinger, så du er sikker på at have et sikkerhedsniveau, der modsvarer din risikoprofil, og at du har de bedste forudsætninger for at beskytte din virksomhed.